Få styr på rodet! 5 tips til at indrette din entre, så det ser rydeligt ud

Rod kan have meget negativ indflydelse på vores mentale helbred og overskud i hverdagen. Dødt rod kan føles som uoverkommelige bjerge, mens levende rod kan give den der følelse af, at det kommer igen lige så hurtigt, som du får det ryddet af vejen. Et rum, som de fleste kan nikke genkende til hurtigt bliver fyldt med rod, er entréen.

Den er typisk dumpingground for papkasser, børnenes jakker og fire gange så mange par sko på gulvet, som der er mennesker i husstanden. Kan du nikke genkende til noget af dette? Så læs med videre og få opskriften på, hvordan du kan komme rodet i entréen til livs!

Få et ryddet gulv og indbydende rum med lukkede skoskabe

Lad os starte fra bunden af. Et ryddet gulv får rummet til at fremstå meget mere indbydende og rummeligt. Særligt hvis du har børn, kan det være svært at holde styr på fodtøjet, som kastes rundt i rummet. Måske skoene mases ind på en af de gennemsnitlige skoreoler, hvor skoene falder ned, når folk passerer reolen eller børnene skal have fat i et par sko. Start med at få styr på skoene! Du kan finde mange flotte skoskabe og skohylder her, der både er praktiske og følger modens smarte tendenser.

Selvom skoene er mast ind på skoreolen, kan de stadig få rummet til at se uorganiseret ud. Det skyldes blandt andet, at man aldrig kan komme til at sætte skoene helt lige og pænt. Ved at vælge et skoskab, kan du komme dette æstetiske problem til livs. Slip for bøvlet med at forsøge at organisere skoene pænt, men luk i stedet blot lågen til skoskabet.

Hvis der skal nævnes en ulempe ved at have et skoskab, så er det, at det kræver en anelse mere disciplin at holde det ryddeligt, da man skal have skoene ind bag lågen. Til gengæld kan det hurtigt blive en vane, hvorimod man nemt kan komme til at skubbe skoene lidt ind under den åbne skoreol, hvorefter de langsomt bevæger sig ud i rummet. Har du mod på at åbne lågen, når du tager skoene af, vil et skoskab kunne gøre en kæmpe forskel i forhold til det visuelle indtryk.

Frigiv mere gulvplads ved hjælp af væghængte skoskabe

Vil du gerne have frigivet mere gulvplads, kan du overveje et væghængt skoskab. Lette møbler samt væghængte møbler har en tendens til at give rummet et mere afslappet og roligt indtryk. Omvendt, kan tunge møbler samt møbler der starter ved gulvet få rummet til at virke trykket. Ønsker du at frigive mere gulvplads, vil det helt sikkert være interessant for dig at se nærmere på væghængte skoskabe.

Sådan forhindrer du, at der opbygges rod på bordet

Har du bordplads i entréen, vil du i mange hjem finde rod på bordet. Her smider man lige det, man har i hånden, når man kommer ind ad døren, og så kommer det bare ikke videre, før det har bygget sig op il en bunke. Måden at komme dette problem til livs på er simpel: Sørg for, at der ikke er bart bordplads, hvor du kan smide ting i entréen.

Sæt en stor vase med ægte eller falske blomster midt på bordet. Dette vil ubevidst have den virkning, at man går udenom pladsen, fordi man ellers skal til at flytte vasen først. Breve og aviser kommer endelig helt med ind i huset. Så skal du så sørge for, at de ikke ender i en bunke på det næste bord.

Alt skal have sin egen plads

Sørg for at alt, hvad der hører til i entréen, har sin egen plads. Derved undgår du, at du flytter de samme ting rundt i huset hele tiden. Tag eksempelvis en fletkasse til huer og vanter. Sådan en ser pæn ud, og det er nemt og overkommeligt at smide dem deri.

Sørg for, at der ikke er låg på kassen. Det virker altid mere overskueligt at rydde op, hvis tingene blot skal kastes i en åben kasse, uden du skal til at åben den først. Vil du gerne undgå synet af vanterne, kan du blot sætte kassen lidt oppe i højden, eksempelvis på en svævehylde, så du kun kan se fronten af fletkassen, men nemt kan nå den.

Sæt et nøgleskab op nær hoveddøren

Leder du tit efter dine nøgler? Find et nøgleskab, du godt kan lide, og hæng det op i entréen. Det må gerne hænge tæt ved hoveddøren, så nøglerne er let tilgængelige, når du skal ud af huset, og samtidig kan du ligge dem på plads med det samme, når du kommer hjem. Derved undgår du, at de ender på bordet i entréen, i køkkenet eller et helt tredje og måske meget mere besynderligt sted.

Sorter ud i både overtøj og fodtøj

Et sidste råd lyder på at sortere overtøjet. Har du tre jakker hængende til hver person? Udvælg én jakke per person, som hænger i entréen. Hvis der hænger for mange, ser det rodet ud, gæsterne kan ikke finde en krog og der er stor sandsynlighed for, at jakkerne ender på gulvet, på vaskemaskinen eller andre steder. ”Keep it simple”.

Der er gået trend i at leve minimalistisk. Hvis du sorterer ud i både dit fodtøj og overtøj, så vil du opleve, at den daglige oprydning bliver meget nemmere. Der er simpelthen ikke lige så mange ting, der kan ligge og flyde, og det bliver lettere at få tingene placeret på deres rette plads.

Nu har du fået 5 gode råd til at få bugt med både det døde og det levende rod. Det levende rod i form af de sko, jakker, vanter osv. Som bliver smidt hver dag, når folk kommer ind ad døren. Det døde rod i form af bunken af breve og aviser, gamle jakker, der ikke passer til sæsonen, dvs. alt det, der ikke er jævnligt i brug, men som bare optager plads og fylder.

Vi håber, at du med disse tips kan opnå et mere let, simpelt og minimalistisk udtryk i entréen, og at det samtidig giver dig mere overskud til den daglige oprydning. Flere af disse tips kan desuden overføres til andre rum i huset, hvis du får blod på tanden for at opnå et mere organiseret, minimalistisk og ryddeligt hjem.

Menu
Top