Når man skal indrette sit hjem, så er der nogle rum, der er sjovere at indrette end andre - stuen er et godt eksempel på et sådant rum. Men på et tidspunkt skal man også til at indrette nogle af de lidt mere kedelige rum, som man ikke nødvendigvis bruger lige så meget tid i, men hvor det alligevel er rart, at rummet ser godt ud. Det drejer sig eksempelvis om entreen og gangen.
I disse rum kan man især bruge lidt ekstra tid på at overveje, hvilke lamper der skal være, da disse vil være nogle af de vigtigste elementer i rummene. Herunder får du nogle af disse overvejelser.
Væghængt, lofthængt eller stående på gulv?
En af de første overvejelser, som er gode at gøre sig, er angående selve lampetypen. Der er nemlig mange forskellige slags lamper, og det er måske ikke alle, som vil passe ind i en entre eller gang på grund af størrelsen. En gang vil for eksempel typisk være ret smal, så der vil det måske være smartere med en lampe, som enten hænger på væggen eller på loftet, så man ikke bruger for meget gulvplads.
Når det kommer til entreer, kan de variere meget med størrelsen. Men typisk vil det være lidt det samme som med gangen, hvor entreen altså ikke er så stor, og hvor det derfor igen vil være bedst, hvis man undgår de lamper, der bare står på gulvet - så er der mere plads til eksempelvis en skoreol og hvad man ellers har stående på gulvet.
I en entre med højt til loftet vil det desuden se meget flot ud, hvis man vælger en stor, flot lampe, som kan hænge ned fra loftet. Det må gerne være en lampe udover det sædvanlige, så man får udnyttet al den loftplads til noget. Find inspiration til flotte lamper her.
Hvor mange lamper skal der være?
Noget andet praktisk, som er værd at overveje, handler også lidt om pladsen - men ikke så meget i forhold til hvilken type lampe det skal være. Derimod angående hvor mange lamper man skal købe hjem til gangen og entreen.
Det er blandt andet smart at overveje dette, hvis du tænker på det økonomiske. Hvis du har en stor gang og en stor entre, og derfor har brug for mange lamper, skal du måske tænke lidt over, hvor meget du kan bruge på dem.
Men hvis du egentlig kun har brug for en eller to lamper, så kan du måske godt vælge noget, der er lidt dyrere, og som måske endda er en designerlampe. Det er også en vigtig overvejelse.
Stilen skal passe til resten af indretningen
Bare fordi der er tale om rum som entre og gang, som man ikke nødvendigvis opholder sig så meget i, så er det ikke ensbetydende med, at man ikke skal tænke lidt ekstra over den stil, man går efter.
Faktisk er det netop en god ide at overveje denne punkt ekstra, fordi det både en gennemgangsrum og de første rum, som gæster oplever, når de kommer på besøg. Det er altså værd at give et godt førstehåndsindtryk af boligen.
Man kunne eksempelvis overveje, at det skal være nogle lamper, som giver en god fornemmelse for, hvordan stilen generelt er i dit hjem. Overvej nogle af de samme lamper, som er i resten af rummet for netop at bevare den røde tråd.
Eller hvis den røde tråd i dit hjem er, at der ikke rigtig skal være nogen rød tråd, så vælger du selvfølgelig bare en lampe, der stilmæssigt skiller sig ud, men er virkelig smart.
Lysstyrken er vigtig
Når du har fundet selve lamperne, der skal hænge eller stå rundt omkring, så skal du også have fundet de rette pærer, som giver den belysning, du er interesseret i. Og der er altså et par ting, som er værd at overveje ekstra, når der er tale om netop rum som gangen og entreen.
Entreen og gangen er ikke rum i huset, hvor man kommer til at opholde sig i alt for lang tid ad gangen, så man behøver ikke at tænke alt for meget over, at lyser eksempelvis skal være hyggeligt.
I lige præcis entreen kunne man dog overveje, om lyset skal være ret kraftigt, da det er et sted, hvor man skal kunne finde sko og overtøj og gøre sig klar til at komme ud - også på mørke morgener og aftener.
Men omvendt kan man selvfølgelig også have lyst til, at den hyggelige belysning skal gå igen i hele huset, og at man sagtens kan tage overtøj på uden for meget lys. Det er altså en smagssag, men noget der er værd at have med i overvejelserne.