Køb nye møbler til entréen på Black Friday

Black Friday nærmer sig, og det skaber både spænding, stress og købelyst hos de danske forbrugere. Nogen prøver i al hast at få styr på familiens julegaveønsker, så de kan udnytte tilbuddene, mens andre bruger tiden på grundigt at researche de bedste rabatter. Præcis som den amerikanske tradition skal være.

På en kaosdag, som Black Friday er, kan man dog hurtigt blive fristet eller komme til at impulskøbe unødvendige ting, så derfor er det godt at få styr på det egentlige behov inden, så man i (næsten) ro og mag kan shoppe alt det nødvendige uden at gå i panik.

Entreen - din introduktion til huset

Når du træder ind i andres hjem første gang, vil det typisk foregå gennem entreen. Det er her du danner dig de første indtryk af lys, lyd og dufte, og det første indtryk af værtens stil. Det er også her du og dine gæster falder i snak, mens du siger farvel til dem, og her de fleste smugkigger ind, når de kommer forbi med varer eller ringer på ved indsamlinger.

Går du op i hvad andre mennesker tænker om dit hjem, er det derfor værd at lægge lidt af dit fokus på indretning af entreen. Særligt hvis du har nogen forbi, som ikke kommer ind i resten af hjemmet kan det være en fordel at have en pæn entré, samtidig med at resten af huset flyder.

Mange kan have en tendens til at lave entreen til opbevaring for rod, skrald og al overtøjet, samtidig med det er her at weekend- og skoletasker, som man ikke lige fik tømt, strander. Reklamer og uåbnede breve kan også hurtigt hobe sig op, hvis man ikke kommer ordentligt til bunds i det.

Tricket er, enten at have skuffer og skabe du kan lukke, så entreen ser pænere ud, eller at sørge for der ikke er plads til at bruge den til afsætningsplads. Det kan du gøre ved at have nogle passende entrémøbler. Ved du, at du har det med at lægge unødvendige ting oven på skobænken? Så læg en pude på i stedet. Eller smider familien skoene hulter til bulter? Så læg dem i deres seng, til de lærer at sætte dem i skoreolen.

Inspiration til den store entré

Har du en stor entré med masser af plads der skal fyldes ud, så udnyt den til opbevaring og til at købe nye møbler. Få dig nogle gode, store garderobeskabe med masser af plads til overtøj og hvad der ellers måtte fylde. Eller en skoreol der er stor nok til at ingen sko behøver nøjes med gulvet. Et stort spejl giver også både lys og dybde til entreen, og er praktisk til lige at tjekke tøjet på vej ud af døren. Sætter du en lampe øverst, skaber det endnu mere varme og elegance til entreen. 

Foretrækker du en høj skoreol, kan det være en fordel med en separat bænk eller stol, hvor dine ældre gæster kan sidde og tage sko på. En fin detalje kan være et flot skohorn af en art, som kan hænge på en knagerække.

Der findes efterhånden også et væld af muligheder for at hænge nøglerne op, så de ikke bliver væk. Det kan spare dig for mange stressede minutter af hverdagsmorgenerne, hvis du først kommer ind i vanen med at hænge nøglerne på samme knage eller stativ hver gang.

Inspiration til den lille entré

Har du en lille entré er det med at udnytte pladsen. Her skal der tænkes i pladsbesparing og praktisk opbevaring, som gør at entreen føles større. Flere spejle kan også være med til at entreen syner større. Det samme kan den rigtige belysning.

Her er en skobænk med indbygget sæde noget af det bedste, så du både har plads til (de fleste af) skoene OG til at sidde ned, hvis det bliver nødvendigt. I stedet for et garderobeskab kan du have en simpel knagerække, eller en enkelt stang til bøjler hængende lidt højere end normalt.

Inspiration til hjem uden separat entré

Har du ikke et separat rum til entré, handler det i stedet om at være kreativ. Man har ikke lyst til at have følelsen af at træde direkte ind i stuen, så derfor er det vigtigt at afgrænse området lidt, uden at bruge for meget plads.

Dette kan gøres elegant med en lidt større dørmåtte, eller med en skobænk, som afgrænser mellem entrépladsen og stuen. Vil du være rigtig kreativ kan du også gøre din entré til en anden form for Narnia, og lade dine gæster passere gennem jakker for at komme ind i resten af hjemmet.

Ekstra overtøj og sko skal gemmes væk andre steder, så ikke entreen begynder at spise din stue. Her kan anbefales sæsonskifte af sko og tøj, eller at du opbevarer det du bruger mindst i bedrollers eller anden opbevaring, som er let at gemme af vejen.

Har du brug for hylder i entreen, kan de sættes godt op i højden, for at få rummet til at synes større. Et spejl kan du måske også få plads til, men her kan det være nødvendigt at tage døren i brug. Dine nøgler kan du hænge på en lille knage - enten bag på døren eller ved siden af jakkerne. Og så findes der mange, elegante løsninger til pladsbesparende opbevaring af sko. 

Entreindretning - stil og hverdag

I det hele taget handler det tit om at tænke kreativt når man indretter sin entre. Der er nemlig ikke to entreer eller to familiers behov der er ens. Så det kan sagtens være at du synes en høj skoreol er flot, men logistisk set kommer den kun til at stå i vejen uden at blive brugt. Derfor skal du også være åben for at lave om, hvis ikke entreen fungerer som den er. 

Har du allerede en entre som fungerer rent praktisk, men mangler den lidt stil, så er det heldigvis nemt at pifte den lidt op. Du kan skifte et enkelt af møblerne ud, sætte et ekstra spejl op, eller simpelthen få syet et gardin til at skjule lidt af overtøjet. Nogle gange kan udskiftning af en lampe eller en pære også være det, der gør hele forskellen. 

Har du allerede et entrémøbel, som du bare ikke kan få til at passe ind med dine nye møbler, så kan lidt maling eller en ny pude virkelig gøre underværker. Alt dette er noget du kan have med i overvejelserne, og forhåbentlig noget, der kan forhindre dig i at storme ud og tømme hele møbelforretningen for skoreoler og knagerækker så snart Black Friday sættes i gang. For hvis der er noget der kan ødelægge en ellers stilfuld og praktisk entre, så er det en entré proppet med fejlkøbte entrémøbler og papkasser.

Menu
Top